Wikipedia:Dagens skandinaviska artikel/Dansk/Vecka 40, 2017
Olga Eggers (1875-1945) var en dansk forfatter og journalist. Hun var en markant socialdemokrat og kvindesagsforkæmper, der i løbet af 1930'erne blev nazist og overbevist antisemit. Hun blev en af de toneangivende danske nazister. Eggers var kusine til den ledende tyske nazist, Hjalmar Schacht.
I 1933 brød hun med socialdemokraterne efter en kontrovers med sin advokat, hvor hun ikke følte sig støttet af sine politiske venner. I stedet meldte hun sig ind i DNSAP. Eggers blev dog snart utilfreds med partiledelsen og fulgte i stedet Aage H. Andersen i forskellige kortlivede organisationer med fokus på antisemitismen. Hun var redaktør for bladet Kamptegnet, der hængte danske jøder ud. Da også den tyske værnemagt efterhånden fandt bladets udgydelser for rabiate, blev hun sat fra bestillingen.
Ved befrielsen blev Eggers arresteret og døde under ukendte omstændigheder få dage efter. ► Læs mere